Sprognørd med oversættelseserfaring søges til fuldtidsstilling (tidsbegrænset)

2. oktober 2017 Om vores selskab, Oversættelse

Ansøgningsfristen er nu overskredet, og vi modtager ikke flere ansøgninger – TAK for jeres interesse!

Tilbage til forsiden

Har du erfaring med oversættelse og er glad for kundekontakt?
Har du lyst til at få dygtige nye kollegaer, der tilsammen dækker sprog fra hele verden?
Så er det DIG vi søger!

På grund af en kombination af travlhed og en kollega på barsel søger vi derfor nu en fuldtidsmedarbejder til vores skriftlige afdeling, Oversættergruppen. Stillingen er i første omgang tidsbegrænset til 6 måneder, men med gode muligheder for forlængelse og/eller fastansættelse.
De primære arbejdsopgaver vil være at oversætte opgaver for vores kunder samt håndtere bestillinger af andre oversættelser.

Ansøgningsfristen er fredag den 13. oktober (og bare rolig – det er der ikke noget farligt i!)