Vi shanghajer et salatfad i agurketiden

5. november 2014 Nyheder, Sprog

Den nysgerrige hjerne sover aldrig, og i de sidste uger er vi gang på gang blevet konfronteret med udtryk, som godt nok er accepterede som del af det kludetæppe, der udgør det danske sprog, men taget ud af kontekst ikke giver nogen form for mening. Medmindre, selvfølgelig, man kender baggrunden for den enkelte sproglige finurlighed. Vi fortsætter derfor vores odyssé ind i det danske sprog med research af en række udtryk, vi er stødt på, ikke kun gennem oversættelser og tolkninger, men også i den daglige samtale på kontoret. For hvor meget ved vi egentlig om, hvad vi går og siger til hinanden?

  • Ikke at stikke op for bollemælk – ikke nær så frækt, som det kan lyde.

Vi skal tilbage til det gamle, danske bondesamfund for at få en fornuftig forklaring på, hvad bollemælk er, og hvorfor man ikke vil stikke det nogen steder. Dengang foregik alt høstarbejdet i hånden uden assistance fra mejetærskere eller genmodificering, og det hårdeste arbejde var at ”stikke op” – at løfte neg fra marken op på hestevognen og derefter op på høloftet, kun ved hjælp af høtyv, smalle stiger og ømme skuldre. Der skulle nogle fibre og vitaminer til, og det var der ikke meget af i den populære middagsret ”bollemælk”, som bestod af – ja, gæt engang – boller overhældt med varm mælk. Høstkarlene skulle have ordentlig kost for at samle kræfter til arbejdet, og derfor betyder udtrykket, at man ikke vil finde sig i noget urimeligt.

  • Shanghaje – at tage til Kina uden en krone på lommen?

Udtrykket ”at shanghaje nogen til noget” bruges vidt og bredt om at lokke eller manipulere nogen til at gøre noget, de ellers ikke ville have gjort, og det er også præcis sådan, begrebet er opstået. Det var nemlig udbredt praksis i forrige århundrede, at snedige skibskaptajner på Shanghaj havn gik i land, tog et smut forbi nærmeste værtshus og drak de allestedsnærværende sømænd fulde i en sådan grad, at disse snildt kunne kidnappes eller overtales til at sove rusen af om bord på nærmeste skonnert, med det resultat at de stakkels mænd vågnede op på et fremmed skib milevidt fra land og blev tvunget til at arbejde som billig arbejdskraft uden mulighed for at stikke af. Ikke ulig 90’ernes charterrejser til Kalymnos.

  • Salatfad – Kært navn har mange fædre

’Salatfad’ er et udtryk, der ofte diskuteres, fordi stort set alle ved, hvad det er, men de færreste ved, hvor det stammer fra. Det er der en ganske fornuftig forklaring på, nemlig at der er flere forskellige versioner af, hvordan politistyrkens store blå varevogn fik sit navn. En forklaring drages tilbage til 1880’erne, hvor vognen, dengang hestetrukken, faktisk var grøn. Historien melder, at en arrestant siddende i vognen syrligt bemærkede, at ”fordi vognen er grøn som et salatfad, behøver d’herrer da ikke at være sure som eddike”. En anden teori er, at den grøntmalede vogn til forveksling lignede dem, bønderne transporterede salat til markedet på. Sidst, men ikke mindst hævder bogen ”Danske Studier” fra 1920, at navnet kommer af sammenligningen med en salatslynge, da det var en ret rystende affære i gamle dage at blive fragtet til detentionen i en hestevogn uden støddæmpere over Københavns toppede brosten.

  • Molevitten – ej at forveksle med musvitten

Er ikke en lille dansk sangfugl, men i stedet en forvanskning med adskillige sproglige krumspring af det franske ’minuet’, som var en udbredt dans, som danskerne flittigt kastede sig ud i ved festlige lejligheder i forrige århundrede. Dansen starter i et langsomt, adstadigt tempo, men afsluttes med hurtige dansetrin og heftigt tempo i rundkreds. Man skulle altså have hele dansen med for at komme til den rigtigt sjove del. ’Hele molevitten’ kan i flæng erstattes med andre udtryk, så som ’hele dynen’, ’hele svineriet’ eller ’hele pibetøjet’ (gerne med jysk udtale).

  • Agurketid – også kendt som at læse 17 artikler om Justin Bieber på 3 dage

Kommer af det tyske ’Sauregurkenzeit’ og er altså ikke et decideret dansk fænomen. Det dækker over den tid på året, hvor agurkerne modnes i højsommeren, og mange danskere tager på ferie (og mange tyskere tager til Danmark). Det bruges dog mest i forbindelse med medieverdenen, om tidspunkter hvor samtlige af landets journalister synes at være udtømte for energi og inspiration og derfor skriver artikler om ting, der enten er blevet hørt 3-4 gange før og derfor ikke er nyheder længere eller generelt er drøn-uinteressante. ”Dræbersnegle fundet på Stevns!” Jaaa, men de var der også sidste år, og året før, og før det var det uden for Slagelse og … Følg med næste gang vi blogger om misvisende børnelærdom og diskriminerende ordsprog!